Sådan vælger du den rigtige efterskole
Er det endelig blevet tid til at tage den store beslutning om efterskole? Heldigvis er der masser af valgmuligheder, så man kan sagtens finde en efterskole, der dækker alle behov. Det kan dog godt være en overvældende proces, så læs med her, hvis du har brug for et par tips til valget.
En prioriteringsliste
Der findes efterhånden utroligt mange fede efterskoler, hvilket gør det muligt at finde en, der passer til lige præcis dine behov og interesser. For at vælge den rigtige kan det være en god idé at have godt styr på, hvilke prioriteter man har angående efterskolen. Du kan derfor med fordel lave en liste over, hvad du ønsker af efterskolen. Det kan være, at du har en hobby, som fylder rigtig meget i dit liv såsom sport, musik, teater eller ridning. Så kan det være en god start at kigge på efterskoler, der tilbyder linjer, hvor man kan dyrke sine interesser sammen med andre. Det kan også være, man prioriterer en efterskole, der har fokus på personlig og social udvikling eller tilbyder et særligt stærkt akademisk program.
Gå på nettet og undersøg de mange typer af efterskoler og skriv ned, hvilke værdier og tilbud, der er vigtigst for dig. Det kan være, du ønsker en efterskole med et religiøst tilhørsforhold. Læs mere på saedding.dk og se, hvordan Sædding efterskole er et bud på, hvordan en religiøs efterskole kan være bygget op. Du kan også lave en liste med fordele og ulemper ved de forskellige efterskoler du undersøger, så du lettere kan sammenligne dem og tage stilling til, hvad du prioriterer højst.
Besøg skolerne
Det bedste er faktisk næsten at tage ud og besøge så mange efterskoler som muligt. Ved at mærke stemningen, gå i gangene og se værelserne kan man hurtigt mærke om efterskolen føles rigtig samt møde elever og lærer.