Sådan gør du stuen børnevenlig
Det kan være svært at finde balancen mellem at have en æstetisk boligindretning og have børn, som roder. Når du har børn, skal der være plads til, at de kan få lov til at udfolde sig i leg, men når legen rykker ind i stuen, kan du ofte få ondt i maven for tænk, hvis de skulle komme til skade. Du kan derfor her læse, hvad du kan gøre for at få en mere børnevenlig stue.
Møblerne skal være børnevenlige
Når du har børn, kan du ikke undgå, at de kommer til at spilde og gøre møblerne beskidte. Du skal derfor undgå at købe møbler, som er sarte. Et eksempel på dette er bl.a. en hvid sofa, som ser pæn ud, når du får den, men den kan hurtigt komme til at ændre farve efter børnene har været i nærheden. Det nytter ikke, at du fortæller dine børn, hvad de må og ikke må, da børn hurtigt glemmer ting. Du kan heldigvis sagtens finde en sofa til stuen, som er pæn og let at rengøre, hvis børnene skulle komme til at spilde på den. Desuden kan du også få et sofabord, som passer til sofaen. Du kan få forskellige slags sofaborde, som er nemme og praktiske. For at gøre sofabordet endnu mere børnevenligt, kan du vælge et sofabord med en blød kant.
Aktivitetshjørne
Hvis du har en forholdsvis stor stue, så kan du inddrage et af hjørne til et aktivitetshjørne, hvor børnene har mulighed for at lege. Ofte kan børn ikke undgå at tage deres legetøj med ud fra deres værelser, så derfor er det en oplagt mulighed for, at børnene kan være i nærheden af dig, mens de leger. Til aktivitetshjørnet kan du bl.a. købe et lille køkken, som de kan bruge til at lege med. En anden ide er, at du kan lave hjørnet til et tegnehjørne, hvis børnene godt kan lide at være kreative og tegne.