Drag på vandretur i Jylland

Vandreture bliver mere og mere populære blandt danskerne. Det er her vi finder en helt unik ro, hvor vi samtidig kan nyde den danske natur. Før man begiver sig ud på den store vandretur, så kræver det naturligvis lidt forberedelse. Læs med herunder og bliv klogere.

Lav en god rute
Først og fremmest, så skal man selvfølgelig fremsætte en god vandrerute. Et godt bud på en skøn vandrerute i det jyske er Naturstien Horsens-Silkeborg, som er 60 kilometer lang. I gennemsnit siger man, at man kan vandre omtrent 20 kilometer om dagen. Derfor vil denne rute være perfekt til en 3-4 dages tur, hvor man kan nyde de jyske heder, skove og søer.

Et godt tip er at følge med i Horsens Netavis, hvor du kan blive klogere på hvad, som rører sig i området. Du kan med fordel starte ruten med at tage et smut ind til byen, og se hvad den har at byde på.

Husk det rette udstyr
En god vandretur kræver naturligvis også det rette udstyr. Alfa og omega er et par solide vandrestøvler, som kan klare al slags vejr – og hvor du samtidig ikke får ømme foder. Er ens fod blevet ramt af vabler og slidsår inden for de første kilometer, så kan der hurtigt blive nogle meget lange dage med trætte fødder.

Du kan enten vælge at overnatte på hoteller i området, men hvis du ønsker den ultimative vandretur – så anbefales det naturligvis at overnatte i naturen, for at få den fulde oplevelse. Dette kræver naturligvis også en masse udstyr såsom et underlag og en varm sovepose.

Mad er benzinen til vores krop. Og dette skal du bruge meget af under den lange vandrerute. Pak gerne noget dåsemad ned, som både kan tåle varme og kulde. Husk desuden også en masse vand, så du ikke dehydrerer undervejs.