Twitter i hverdagen

05-05
2009

Mange af vores læsere her på bloggen, kender til Twitter og bruger det i det daglige. Jeg gør det selv, da det er et fantastisk værktøj til at netværke med og til at lære nye mennesker at kende.

Men hvad med dig? Hvordan bruger du Twitter i hverdagen? Der findes hundredvis af klienter — bl.a. Tweetie, TweetDeck, TwitterFox, Twitterrific, TwitterFon osv. De fleste er hele tiden omgivet af internettet — især hvis man har en smartphone — og de fleste har derfor hele tiden adgang til Twitter. Så lad os høre, hvor meget I bruger det.

Skriv også gerne linket til din Twitter-konto, så vi andre kan følge dig! :-)

Betyder penge noget for dig?

24-03
2009

Er du Twitter-bruger? Så kender du måske @tweetburst, som er en service, der udsender citater fra kendte iværksættere. Her for nogle dage siden, kom der er en interessant sætning fra Zig Ziglar:

Money isn’t the most important thing in life, but it’s reasonably close to oxygen on the “gotta have it” scale.

Jeg synes selv, at det er et ret sjovt, og det passer helt sikkert på mange. Men det fik mig til at tænke lidt over, om jeg faktisk er enig i det. Når man tænker på alle de vigtige ting i livet såsom lykke, passion, venner, familie osv., så ligger penge ikke ret højt på min skala. Penge har altid været og vil altid være et værktøj til at opnå andre ting i livet — det vigtigste være sig frihed.

Men er det et godt værktøj til at opnå sine livsmål? Bliver man lykkelig af de ting, penge giver adgang til? Jeg tvivler. Jeg ved, at det er et ret filosofisk spørgsmål, men nogle gange kan det være en god idé at sætte sig ned og tænke over sådanne ting. Så lad mig høre — hvad er dit forhold til penge? Alt taget i betragtning!

Se i øvrigt andre citater fra Zig Ziglar her:

Hurtigere tal fra FDIM — jo tak!

16-03
2009

Kender du det ikke? Du har brug for de seneste tal fra FDIM, men de er ikke kommet. Til jer, der ikke kender det, kan jeg fortælle, at FDIM (Foreningen for Danske InternetMedier) hver måned leverer statistik over de større internetsites i Danmark. Statistikken er værdifuld information for os internetinteresserede.

Lige nu kommer tallene dog med ca. halvanden måneds forsinkelse — en vildt lang ventetid i mine øjne. FDIM har tidligere undskyldt forsinkelsen med, at de sætter kvalitet højere end hurtigere levering. De to ting burde dog ikke udelukke hinanden — alligevel ser det ud til at være tilfældet.

Hvad synes du om denne nyhed fra FDIM? Er du flittig bruger eller egentligt bare ligeglad? Kom også gerne med generelle meninger om FDIM — jeg ved, at det ikke er alle, der synes lige godt om dem.

PS. Hvis du abonnerer på MediaWatch, kan du læse hele nyheden her: http://mediawatch.dk/artikel/udsigt-til-hurtigere-brugertal-fra-fdim