Da vi første gang møder Dennis er der ikke længe til at sommerferien starter. Dennis befinder sig midt i dansk undervisningen og er i færd med at observere en klassekammerat, som sidder og piller næse. En ellers simpel og normal situation, som Søren formår at gøre ekstra detaljeret, med et ekstra lag humor og i det her tilfælde også lidt ekstra kvalmende.

Evnen til at tage forholdsvis normale situationer, som de fleste kan forholde sig til og tilføje et ekstra lag af humor, samt at beskrive situationen med de helt rigtige ord, som gør situtaionen mere grafisk så at sige, så man som læser både er underholdt og fanget af historien, samt føler sig tilstede i det der sker, er noget som Søren viser en rigtig god evne til, og det noget som han holder hele bogen igennem. Lige præcis det at historien i S.O.S. Sommerferie består af en masse situationer som de fleste vil kunne nikke genkendende til, eller relatere til, er en af bogens stærke sider, som helt klart er en af de ting der gør, at man som læser bliver fanget og føler med Dennis gennem hans mange pinsler.

Men det er ikke kun de mange sjove situationer som gør S.O.S Sommerferie til en bog der er værd at læse, for en velskrevet historie er intet uden de helt rigtige karakterer i den. Søren har formået at lave et solidt karaktergalleri som er fyldt med sjove karakterer, som man med sikkerhed kan drage paralleller til fra sit eget liv.

En af de mere mindeværdige karakterer, som nok er den de fleste vil huske efter at have læst bogen, er næsten med sikkerhed Christian’s onkel Freddie som er lidt af en original på den gode og måske lidt scary måde. Han bor som en teenager og meget af hans tid går med at spille online poker, samt online rollespillet World of Morecrap noget som præger Freddie’s karakter en del. Freddie er en karakter som de fleste helt sikkert kan forholde sig til og nok kender en eller flere der minder om.

Søren er blevet beskrevet som en ung Dennis Jürgensen, og det kan jeg næsten kun være enig i da det var noget af det første der slog mig. Præcis hvad det var er svært at sætte finger på, men det “feel” som S.O.S. Sommerferie har minder på mange måder om det “feel” Dennis Jürgensen’s bøger har, men uden at være helt det samme.

Søren har med S.O.S. Sommerferie formået at skrive en debutroman, med et troværdigt men ret simpelt og lige til plot, men som takket være Sørens evner som forfatter er sprængfyldt med humor, underholdning og en historie der holdes højt igang det meste af bogen igennem og som henvender sig til teenagere og opefter.

Hvis der er en ting som der dog gik mig på og er det eneste kritikpunkt jeg kan finde, så er det slutningen. Det en super slutning med et twist som helt klart er perfekt, selvom man måske godt har lidt på fornemmelse mod slutningen hvad det hele ligger op til, men det er ikke det der er mit kritikpunkt, det er det faktum, at bogen stopper og det føles meget pludseligt og man sidder bare og vil have mere og tænker hva’ så nu.

Ja det er vel egentlig god kritik, fordi så ved forfatteren at han har gjort noget rigtigt, og det er uden tvivl tilfældet her. Så næste gang du er ude og kigge efter en god bog så tag S.O.S. Sommerferie i kurven, hvem ved måske kan du bliver inspireret til hvordan du selv kan undgå eventuelle pinsler sommerferien har at byde på.

Har du lyst til at vide mere om Søren og hans bøger så tjek hans hjemmeside ud her http://www.sorenkristensen.com hvorfra du også kan finde link til at købe bogen.

Men her i starten af Juni kunne Kino så bringe gode nyheder, i det at Sandrew Metronome nu kunne oplyse at filmen alligevel vil blive vist i de danske biografer med en præmiere dato der lyder d. 15 Juli, så sæt et kryds i kalenderen, Freddy er tilbage.

Et ALIX board er et lille embeddet PC Board med ja alt din computers indmad på et lille board, som er velegnet til hvis man vil lave en router eller anden lille box man kan have til at stå til diverse formål.

Udover boardet har jeg anskaffet mig to forskellige miniPCI trådløsnetværks kort, så boksen kan snakke med omverden uden at være afhængig af et kabel.

De to kort er henholdsvis et Compex WLM200NX 6A, der supporterer 2,4/5GHz (n,a,b,g)

og et Wistron DCMA82 HighPower, der supporterer  2,4/5GHz (a,b/g)

For at kunne bruge kortene har jeg også anskaffet mig 4 omni-directionelle antenner, 2 stk på 5dBi og 2 stk på 3dBi og nogle tilhørende pigtails så jeg kan forbinde de trådløse kort med antennerne.

Til at pakke det hele ind har jeg købt et sort ALIX Enclosure som passer til den model af ALIX board som jeg har valgt.

Så hvad skal alt dette så bruges til, tjaa synes først og fremmest det kunne være interessant at lave et accesspoint som kan bruges til lidt af hvert og måske lege lidt med noget opsætning af firewall i den forbindelse. Udover det så kunne jeg også godt tænke mig at have en lille maskine stående som jeg kan koble op til og få forbindelse fra til resten af mine systemer og automatiserer visse opgaver.

Men jeg er åben for ideer så er der nogen derude som har en ide til hvad alt dette kan bruges til eller noget de godt kunne tænke sig jeg så nærmere på så skriv det i en kommentar til dette indlæg.

Hvorfor dog det

Så hvorfor skulle man i det hele taget erstatte e-mail, tja e-mail er ca. 27 år gammelt og ligesom med alt andet er det vel kun naturligt at der kommer noget nyt, tænk hvis billederør stadig var det store hit, som mennesker bliver vi klogere og finder bedre løsninger.

Okay det siger måske ikke så meget, men hvorfor lave noget nyt, jo når noget indeholder fejl, mangler eller andet, så forbedre man det eller erstatter det.

Så hvad der problemet

Hvad er problemet så egentligt med e-mail som vi kender det, ja altså udover at det rent udviklingsmæssigt er et fortidslevn, så er det næste vel upålideligheden af e-mail og et fænomen som de fleste nok kender SPAM.

Hvad mener du med upålideligt?

E-mail er da ikke upålideligt tænker du måske, men har du aldrig været ude for at du sender en mail og noget tid efter får du en besked om at mailen ikke er nået frem da modtageren ikke eksisterer, eller hvad med at modtage en mail som er sendt til en helt anden end dig, eller at de mails du sender aldrig når frem og du finder aldrig ud af det.

Der er sikkert mange flere ting som jeg ikke lige kan komme på i skreven stund som kunne forbedres, men skriv endelig kommentarer hvis der er noget eller er uenig.

Kontrol, kontrol og atter kontrol

En af de primære ting som man nok først burde se på at få løst ville være SPAM problemet, det er nok en af de fænomener der er det største problem i forbindelse med e-mail. Det overfylder vores indbakker og det koster enormt meget tid, penge og båndbredde, og så det nemt at lave SPAM bare se hvor let det var for BBC [LINK].

Så hvis vi kunne indførere kontrol af hvem der an sende beskeder og lade brugerne indrappotere andre brugere som ikke overholder releer, så vil vi måske kunne udelukke spammere til en vis grad.

Så hvad skal der opnås med et nyt system

Først og fremmest skal vi have sat et stopper for SPAM problemet. Vi skal dernæst have sørget for at når man sender en mail så er det den person den er tiltænkt som får den og ikke nogen anden.
Derudover skal der også være en garanti for både afsender og modtager om at beskeder når frem og at de når korrekt frem.
Samtidig skal det ikke være muligt for nogen at sende en besked fra en server hvor på afsender kontoen ikke eksisterer.
Hvis disse ting og nok mange flere kan løser vil e-mail eller en erstatning dertil bliver meget bedre og mere pålideligt end det er nu.

Kan det lade sig gøre

Er der så noget at gøre, eller er det hele en tabt sag, både og, vi vil aldrig kunne erstatte e-mail som vi kender det, det er det for udbredt til. Men det forhindre os jo ikke i at komme med ideer og koncepter til hvad man kunne gøre. Hvilket vi vil tage et kig på en anden gang.

Kom endelig med kommentarer, ideer lige meget hvor tossede de synes er velkomne.

Når man gerne vil have mulighed for lidt mere logik i sin elektronik end hvad man lige som gennemsnittet kan formåe ved at bygge kredsløb fra bunden, er det næste skridt at få fat i en microcontroller som kan eksekverer noget kode.

Hvad er en Microcontroller

Simpelt sagt er en microcontroller en computer på en chip, den har et lager, en mængde ram, en CPU og har nogle I/O muligheder. Det selvfølgelig ikke noget nær det du har i din hjemmecomputer, men ideen er den samme bortset fra at hvor processoren i din computer har brug for ekstra hardware for at virke så fungerer microcontrolleren som en selvstændig enhed og er normaltvis kodet til et specifikt formål, hvorimod din computer kan bruges til mange forskellige formål.

Hvis du før har arbejdet lidt med microcontrollere har du måske hørt om PICs og/eller Atmel AVR, som er to forskellige mærker af microcontrollere, man kan sammenligne det lidt med Intel og AMD når man snakker CPUer.

Hvad skal man vælge

Ligesom så mange andre ting så er valget mellem en PIC og en Atmel AVR lidt en religions krig som jeg ikke har tænkt mig at give mig i kast med her.

Det eneste der lige for mig kan få mig til at vælge den ene frem for den anden, er at til Atmel AVR er der en fri og åben C compiler tilgængelig, som konstant bliver vedligeholdt og et stort udvalg af tilgængelige AVR enheder og som fungerer på tværs af alle gængse computer du har lyst til at arbejde ved.

Hvorimod det tætteste man kommer på noget lignende til PICs er en gratis studie udgave som eftersigende mister nogle features efter en uge. (helt præcis hvilke aner jeg ikke)

En stor foreskel på de to C compilere til henholdsvis PICs og AVRs er også at til AVRs der er det ”ægte” C kode hvor du kan gøre de samme ting som du vant til i C, hvilket også gør det nemmer at portere eksisterende kode.

Er man lidt mere hardcore kan man selvfølgelig også skrive assembler kode til på PICs og AVR, har endnu ikke selv gjort dette men kan forstå at assembler til AVR er nemmere at arbejde med en til PICs.

At komme i gang

Den nemmeste måde at komme i gang med enten PICs eller AVRs på er ved at købe et microcontroller board, disse kan fås i mange udgaver alt efter hvilke microcontroller du ønsker atr arbejde med.

Det mest kendte board type inden for AVRs for tiden er nok Arduino som er nogle simple små boards med enten en Atmega168 eller Atmega328 alt efter hvilket board du vælger. Arduino er en åben platform hvor hver eneste detalje du har lyst til at vide om boardet og den bootstrap der ligger på chipen er frit tilgængelig.

En Arduino kodes i C, hvilket kan gøre enten via den JAVA baseret editor som ligger på Arduino’s hjemmeside som gør det nemt for dig at compile din kode og uploade den til microcontrolleren, eller via hvilken som helst anden editor du har lyst til.

Vil man derimod hellere lege med PICs kan jeg anbefale at man ser nærmere på det board der hedder PICAXE, som baserer sig på forskellige typer af PICs alt efter hvilken PICAXE man vælger. PICAXE kodes hovedsagelig i BASIC via en der tilhørende editor som medfølger hvis man køber et starter kit.

Modsat Arduino er man pr. standard tvunget til at bruge Windows for at kode sin PICAXE, dog findes der en compiler til Linux som dog ikke er helt så up-to-date og optimeret som den til Windows.

Så hvad skal man vælge

Hvis man ser bort fra eventuelle begrænsninger i valget af udviklings miljø, hvad skal man så vælge, her er det stadig lidt en smags sag, men der er dog visse fordele ved Arduino i forhold til PICAXE som jeg ser det.

Først og fremmest så kan PICAXE ikke arbejdet med kommatal her er det kun heltal.

Med en PICAXE er man begrænset til at have ”x” antal variable at arbejde med, afhængig af hvilke chip man har. (Så vidt jeg har kunne finde ud af med min PICAXE)

Men derimod så i BASIC sproget til PICAXE har man allerede en masse prædefineret metoder til forskellige ting blandt andet til styring af servoer og til at kommunikerer med forskellige typer sensorer. Det er ikke helt tilfælde med Arduino hvor man selv skal skrive lidt mere for at opnå de samme funktioner.

Så hvad skal man vælge, tja er du helt nybegynder og vil du gerne starte et sted hvor tingene er gjort lidt nemmere så vil jeg foreslå at du anskaffer dig en PICAXE, det er let og meget lige til, dog hvis man vil få det fulde udbytte kræver det at du sidder på en Windows maskine.

Har man lidt mere blod på tanden og lid mere tålmodighed og vil man gerne arbejde andet steds end på Windows, måske på sin Mac eller Linux box, så vil jeg foreslå at man tager fat i en Arduino eller anden AVR baseret board.

Selvfølgelig er man lidt mere hardcore så dropper man de færdig bygget boards og køber en chip og der tilhørende tilbehør og laver det hele fra bunden.

Næste gang vil vi se nærmere på en ultralyds afstands sensor og hvordan vi snakker med denne på henholdsvis et PICAXE og et Arduino board.