Anmeldelse: S.O.S. Sommerferie af Søren B. Kristensen

08-06
2010

S.O.S. Sommerferie er en debutroman af Søren B. Kristensen som med sikkerhed er en bog, fyldt med god dansk humor, som helt klar er værd at læse. I bogen møder vi teenageren Dennis, som absolut ikke har lyst til at bruge sin sommerferie i en træhytte i Skåne, som hans forældre ellers – som de gode forældre de er – har planlagt uden at spørge Dennis tilråds. Og når nu han havde planlagt at bruge ferien på at slappe af, være sammen med vennerne, og så lige inviterer Michelle fra parallelklassen med til midsommerfesten, så er det bestemt ikke noget der falder i god jord.

Da vi første gang møder Dennis er der ikke længe til at sommerferien starter. Dennis befinder sig midt i dansk undervisningen og er i færd med at observere en klassekammerat, som sidder og piller næse. En ellers simpel og normal situation, som Søren formår at gøre ekstra detaljeret, med et ekstra lag humor og i det her tilfælde også lidt ekstra kvalmende.

Evnen til at tage forholdsvis normale situationer, som de fleste kan forholde sig til og tilføje et ekstra lag af humor, samt at beskrive situationen med de helt rigtige ord, som gør situtaionen mere grafisk så at sige, så man som læser både er underholdt og fanget af historien, samt føler sig tilstede i det der sker, er noget som Søren viser en rigtig god evne til, og det noget som han holder hele bogen igennem. Lige præcis det at historien i S.O.S. Sommerferie består af en masse situationer som de fleste vil kunne nikke genkendende til, eller relatere til, er en af bogens stærke sider, som helt klart er en af de ting der gør, at man som læser bliver fanget og føler med Dennis gennem hans mange pinsler.

Men det er ikke kun de mange sjove situationer som gør S.O.S Sommerferie til en bog der er værd at læse, for en velskrevet historie er intet uden de helt rigtige karakterer i den. Søren har formået at lave et solidt karaktergalleri som er fyldt med sjove karakterer, som man med sikkerhed kan drage paralleller til fra sit eget liv.

En af de mere mindeværdige karakterer, som nok er den de fleste vil huske efter at have læst bogen, er næsten med sikkerhed Christian’s onkel Freddie som er lidt af en original på den gode og måske lidt scary måde. Han bor som en teenager og meget af hans tid går med at spille online poker, samt online rollespillet World of Morecrap noget som præger Freddie’s karakter en del. Freddie er en karakter som de fleste helt sikkert kan forholde sig til og nok kender en eller flere der minder om.

Søren er blevet beskrevet som en ung Dennis Jürgensen, og det kan jeg næsten kun være enig i da det var noget af det første der slog mig. Præcis hvad det var er svært at sætte finger på, men det “feel” som S.O.S. Sommerferie har minder på mange måder om det “feel” Dennis Jürgensen’s bøger har, men uden at være helt det samme.

Søren har med S.O.S. Sommerferie formået at skrive en debutroman, med et troværdigt men ret simpelt og lige til plot, men som takket være Sørens evner som forfatter er sprængfyldt med humor, underholdning og en historie der holdes højt igang det meste af bogen igennem og som henvender sig til teenagere og opefter.

Hvis der er en ting som der dog gik mig på og er det eneste kritikpunkt jeg kan finde, så er det slutningen. Det en super slutning med et twist som helt klart er perfekt, selvom man måske godt har lidt på fornemmelse mod slutningen hvad det hele ligger op til, men det er ikke det der er mit kritikpunkt, det er det faktum, at bogen stopper og det føles meget pludseligt og man sidder bare og vil have mere og tænker hva’ så nu.

Ja det er vel egentlig god kritik, fordi så ved forfatteren at han har gjort noget rigtigt, og det er uden tvivl tilfældet her. Så næste gang du er ude og kigge efter en god bog så tag S.O.S. Sommerferie i kurven, hvem ved måske kan du bliver inspireret til hvordan du selv kan undgå eventuelle pinsler sommerferien har at byde på.

Har du lyst til at vide mere om Søren og hans bøger så tjek hans hjemmeside ud her http://www.sorenkristensen.com hvorfra du også kan finde link til at købe bogen.

1 kommentar til “Anmeldelse: S.O.S. Sommerferie af Søren B. Kristensen”
20-06-2010

Wow, flot anmeldelse Dennis!

Den har I hvert fald givet mig, som generelt ikke er den store skønlitterere læser, løst til at læse den:)

Har du en kommentar?