Google TV er en realitet!
2010

Google’s open-source Android og Chrome tager springet fra de små skærme, til de store.
Den officielle Google Blog annoncerede i dag at Google TV i den grad er en realitet, og vil komme til en bred vifte af både eksisterende og nye enheder til efteråret, i hvert fald i USA.
Søge giganten beskriver servicen som, “TV møder web, web møder TV,” og har listet en række hardware producenter, der vil hjælpe med at udbrede servicen.
“Google TV er en ny tv oplevelelse der kombinerer det TV du kender og elsker, med internettets frihed og kraft,” frit oversat quote fra Google bloggen. “Med indbygget Google Chrome kan du tilgå alle dine favorit hjemmesider, og nemt skifte mellem fjernsyns-delen og internettet. Dette åbner dit frensyn fra et par hundrede kanaler, til millioner af underholdnings kanaler henover nettet. Dit fjernsyn er ej heller længere begrænset til kun at vise video. Med hele internettet i dit fjernsyn, bliver dit fjernsyn mere end et TV; det bliver et lysbilledshow, en spille konsol, en musikafspiller og meget mere.”
Hvis dette lyder bekendt, skyldet det nok, at rigtig mange producenter allerede har forsøgt, nogle med større success end andre, at gøre denne drøm til virkelighed. Dette gælder selvfølgelig også mit elskede Apple, og selvom mit hjerte bløder når jeg skriver dette, så blegner Apple TV ved siden af Google TV’s funktionalitet, for ikke at sige forsvinder helt.
Google TV er naturligvis baseret på deres allerede velkendte, og velfungerende, Android OS og Chrome browsermotor.
Oven i hatten vil et Google TV SDK og ledsagede web API’er blive frigivet til udviklere kort efter launch, og mens vi venter spændt på dette, og hvad vi kan gøre med det, opfordres alle os udviklere til at begynde at TV optimere vores sites. Tiden må vide om Blogkollektivet også får en overhaling;-)
Google’s partnere Sony og Logitech er om bord for at hjælpe med at bringe Google TV ud i stuerne, både i form af dedikerede Google TV bokse, og opdatering af eksisterende Blu-Ray afspillere og andre netforbundne afspillere.
I USA will Best Buy begynde at sælge enheder engang til efteråret, og amerikanske Dish Network er ligeledes gået om bord i Google TV-toget.
Og mens vi venter, kan du signe dig op til de seneste nyheder her.
Og alt dette leder os så kun tilbage med et spørgsmål. Hvordan vil mit elskede Apple reagere på denne nye, og ret bombastiske trussel, fra den tidligere så højt elskede og roste samarbejdspartner, når de nu endnu engang bliver konkurrent på et af Apples kerneområder.
Cupertino, bolden er på jeres banehalvdel.
